Rundvisning på julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde
Rundvisning på julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde
v/forstander Pernille Strøbæk
10:45: Ankomst og velkomst
11:00: Oplæg v/forstander Pernille Strøbæk
12:00: Frokostanretning
13:00: Rundvisning
13:40: Kaffe og Kage
14:15: Tak for i dag
På Julemærkehjemmet Liljeborg får børn en ny start
Julemærkehjemmet Liljeborg åbnede i januar 2018 og er det nyeste af de i alt fem Julemærkehjem i Danmark. Liljeborg har plads til 48 børn og ligger i smukke omgivelser ned til Roskilde Fjord og tæt på både skov og Roskilde centrum.
På Liljeborg tilbyder vi et omsorgsfuldt miljø med nærværende voksne, der møder børn og familier med et professionelt engagement. På Liljeborg kan børn, der mistrives, bliver mobbet eller er ensomme, få et ophold på 10 uger. Fælles for børnene er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på dem selv og livet. For mange af dem bliver opholdet starten på en ny og lysere hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke.
Når børnene kommer på Julemærkehjem bliver de del at et fællesskab med de andre børn. Pædagogerne hjælper børnene til at se og mærke, at de har noget at bidrage med til et fællesskab.
Som I kan se skal vi have både frokost og kaffe på julemærkehjemmet, derfor bliver prisen for at deltage højere end vi “plejer”. Den nøjagtige pris fremgår af invitationen når I får den tilsendt, men den kommer til at ligge på mellem 150 og 200 kr.

Julemærkehjemmet Liljeborg

