2025-05-12 09:30

Lise Nørgaard ville huskes som journalist

Foredrag med Henrik Denman

– Jeg synes, det er lidt kedeligt, at det altid skal handle om Matador. For jeg føler mig jo først og fremmest som journalist, sagde Lise Nørgaard.

Livet igennem så Lise Nørgaard sig først og fremmest som journalist, og hun ville især huskes for sin journalistiske indsats.

Journalist Henrik Denman fortæller om Lise Nørgaards barndom og ungdom i Roskilde og hendes karriere som journalist og forfatter.

Da Lise Nørgaard skrev sig ind i danskernes hjerter med tv-fortællingen Matador om de to familier i Korsbæk, havde hun allerede en lang og hæderkronet journalistisk karriere bag sig – først som elev og reporter på Roskilde Dagblad, siden som forbrugerjournalistisk drivkraft på Politiken, dernæst som brevkasseredaktør og chef på ugebladet Hjemmet og til sidst som stjerneskribent på Berlingske Tidende.

Udover selv at have været journalist på Dagbladet i Roskilde har Henrik Denman boet 25 år i Lise Nørgaards barndomshjem, hvor hun besøgte ham i 1990’erne.

Frivilligcenter Roskilde

Jernbanegade 21A, 4000 Roskilde, Danmark

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Roskilde - 1 ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.