Besøg Nordisk Film og spis frokost i Bjælkehuset
Træd indenfor på verdens ældste – stadig producerende – filmselskab.
Vi tager dig med ind i en levende filmby som der siden 1906 har skabt store oplevelser. Glæd dig bland andet til at opleve verdens ældste filmscene hvor dansk stumfilms største mandlige stjerne, Valdemar Psilander, udfoldede sit talent for skuespil.
Du kan også se frem til vores fine samling af originale kostumer fra Olsen Banden, Huset på Christianshavn og Matador.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Nordisk Film i Valby- det bli’r’ skidegodt!
Hermed info om mødetid på Nordisk Film og frokost i Bjælkehuset:
Rundvisning på Nordisk Film:
Tid: Kl. 10.00 (Kom gerne 10-15 min før rundvisningen)
Varighed: 90 minutter
Antal deltager: Ca. 60 personer, der fordeles i 2 hold.
Transport :
Det nemmeste er at tage toget til Valby Station med afgang fra Roskilde Station
ca. 09.07 eller før og gå til Nordisk Film. I kan evt. aftale at tage flere sammen med tog.
Tager du bilen, kan Nordisk Film desværre ikke tilbyde parkeringspladser på grunden.
Det er muligt at parkere (betalingsparkering) på de omkringliggende veje, eller i
P-kælderen (Annexstræde 23, 2500 Valby) under Spinderiet (2 timers gratis parkering), som ligger ca. 400 m. fra Nordisk Film.
Adresse:
Nordisk Film A/S
Mosedalvej 14
2500 Valby
Kom venligst ikke i for god tid, da Nordisk Film ikke har et ventelokale.
I bedes vente ude foran Isbjørneporten, indtil rundviseren henter jer.
Efter rundvisning skal i gå ca. 17 min fra Nordisk Film til Bjælkehuset hvor vi skal have frokost.
Frokost i Restaurant Bjælkehuset:
Mødetid: Kl. 12.30
Frokostmenu ”Bjælkehusets Favoritanretning”
Rødspættefilet med remoulade, hønsesalat med stegt bacon og frikadelle med rødkål og syltede agurker. Incl. æblekage og 1 kop kaffe.
(Øl og vand kan købes og afregnes individuelt i restauranten).
Adresse:
Restaurant Bjælkehuset
Valby Langgade 2
2500 Valby
Samlet pris:
Den nøjagtige pris fremgår af NemTilmeld invitationen.
Tilmelding:
Tilmeldingen, som er bindende, foregår via NemTilmeld og er efter princippet ”først til mølle”.

